Tanker om denne blog

Godmorgen!

10501341_10152178877192592_884991955_n

Jeg har tænkt over, hvad der egentlig skal ske med denne blog.  Hvad skal den handle om og hvad skal den bruges til?
Først og fremmest ønsker jeg, at skabe fokus på løb – men ikke bare “almindelig” landevejsløb, men løb af den mere udfordrede art, såsom orienteringsløb, trailløb og adventurerace – herunder også mountainbike.
Derudover vil jeg gerne vise, at det ikke kun er mænd som dyrker den slags sport, men også dyrkes af “pæne” piger. Jeg må indrømme at jeg synes, at der er alt for mange kvindelige “pusse-nusse” blogs omkring løb og sundhed. Jeg synes derfor, at der mangler noget mere “aktion” for kvinder.

Med denne blog drømmer jeg om, at skabe et forum for kvinder, som er interesseret og dyrker trailløb, adventurerace, kører mountainbike og løber orienteringsløb. Jeg ønsker at vi kan dele erfaringer og få os en tøsesnak – i en ellers mandlig sportsverden.

Derudover håber jeg at virksomheder, som for eksempel Salomon, Garmin, Trimtex og Polar, har mulighed for at bidrage med input til bloggen. For eksempel råd, vejledning og test af forskellige sportsprodukter.

Har I nogle gode forslag til denne blog?

God lørdag, Camilla

 

Om at bo i København, men gerne vil løbe i skov…

Jeg bor i København – og elsker det virkeligt, men det er noget svært at dyrke ens interesser, når der er et stykket ud til skovene. Det kræver i hvert fald planlægning.

Hver mandag er jeg træner i Allerød, hvilke har nogle gode skove, som træningen foregår i. Jeg ville ønske at jeg havde mere tid til at cykle til mountainbike, da jeg nok (kun) kommer ud 1-2 gange om måneden.

Jeg har prøvet at danne mig et overblik over træningssteder i og omkring København, hvor man kan løbe på skovstier:

  • Geelskov, nord for København. Kræver en lille cykeltur (eller togtur) på ca. 12-14 km. Men det er en stor skov med dejlige bakker.
  • Amager Fælled. Afhængig af hvor man bor i Købehavn, kan man sagtens løbe hertil. I skoven er der rig mulighed for at løbe på store og små skovstier.
  • Området omkring Bagsværd og Lyngby Sø. Det er virkelig et skønt naturområde, hvor der også er mulighed for længere ture i bakket terræn. Fra indre by er der ca. 12 km., som kan tages på cykel (dejlig opvarmning) eller i tog.
  • Utterslev mose i NV. Selvom der en del asfalt veje omkring mosen, så er der også mulighed for at løbe langs mindre stier.
  • Ermelunden (og Dyrehaven). Ligger ved Klampenborg nord på indre by. Her er der også rig mulighed for længere ture i skoven.

God tur!

/Camilla

løbetøj

 

 

 

De dage…

hvor man ikke skal andet end, at pakke til ferie(er), bare hygge derhjemme med te, hvor pakker med det bestilte tøj (juhuu!) og skrive to-do-lister.

10487778_10152175184832592_708612256_n 10508340_10152175045747592_964585717_n 10514871_10152174916407592_764203730_n

Sådan havde jeg det i dag!

/Camilla

*Træningslejr

Den norske skønhed

10439706_10152129581917592_964769042_n

10475411_10152146694537592_256433126_n

På søndag starter en uges træningslejr i orienteringsløb i Halden, Norge. Jeg er med som instruktør og skal træne en flok unge 13-14 årige løbere. Derudover håber jeg også at få trænet lidt selv.

Men hvad kræver det egentlig at tage en uge på intensiv træningslejr, hvor der trænes 2 gange om dagen i brask bakket og ujævnt terræn?

Jeg har opstillet en lille huskeliste, som skal gøre dig mere bevidst om mad, søvn, restitution og ikke mindst træningsindsatsen:

  • Husk, når du er på træningslejr er du er for at træne, så fokusér på din træning. Hvis du går og har bekymringer med årsager derhjemme, så kan du (oftest) alligevel ikke gøre noget ved dem.
  • Drik og spis rigeligt under lejren, men også inden. 2-3 dage før at du skal af sted er det vigtigt at tænke på at få rigeligt med vand – gerne 2-3 liter om dagen. Og få spist godt – varieret ris/pasta/kartofler, kød/fisk og grønt/frugt.
  • Lyt til kroppen – hver opmærksom på de små signaler, så du ikke risikere at få helt ned med flaget og blive skadet. Skru derfor ned for intensitet, hvis du kan mærke uro i kroppen.
  • Brug tiden imellem træningerne fornuftigt – det kan godt være at det ikke er netop på det tidspunkt at du siger ja til at spille fodbold (og risikerer en skade), men få slappet af (gerne med en god bog) og restitueret.
  • Nyd turen!

/Camilla

Klub eller træn selv?

Der er mange muligheder i København for at træne selv eller melde sig ind i en løbeklub. Valget er mange, og det gælder om at være bevidst om hvilke måde der er bedst for en selv at træne på. Hvad motivere mig? – løb med andre eller alene?

Derudover er der nogle praktiske faktorer som spiller ind, såsom; hvis du løber i klub koster det penge at være medlem af klubben, der er træning på faste tidspunkter og du følger (ofte) et fast program. Samtidig får du rigtig meget igen den anden vej; kammeratskab, nogle som kan hjælpe dig med at motivere dig til at løbe stærkere og det kan være nemmere at komme af sted til træning, hvis man ved at man har en aftale.

På denne her hjemmeside kan man finde et hav af løbeklubber i København og omegn: http://marathonguiden.dk/lobskalender/lobeklubber-i-danmark/

Udover dem som står på listen, så kender jeg til løbe fællesskabet NBRO Runners. De afholder gratis træning hver dag. Og starter fra Kaffesalonen ved søerne. Du kan læse mere om dem på Facebook.

Jeg er selv med i et orienteringsløbe fællesskab som hedder Orienteering Runners – Copenhagen, hvor vi afholder træning hver torsdag i forskellige parker og skove omkring København. Det skal være let og tilgængeligt at komme til træning for os.

10423442_10152142931757592_757227389_n

Kender du til nogle løbeklubber/fællesskaber?

God søndag derude! /Camilla