I 2009 fik jeg alvorlige problemer med mit venstre knæ. Jeg fik pludselige smerter når jeg løb, som gjorde så ondt at jeg måtte sætte mig ned – midt under træningen – og stoppe. Smerterne kom oftest ved intervaller og længere løbeture. Jeg fik hurtigt knyttet en fysioterapeut til, men efter mange behandlinger var det bedst at få knæet undersøgt. Jeg fik gennemført en MR-scanning, som efterfølgende resulteret i en blokade. Jeg er glad for at jeg ikke skulle opereres, men samtidig – 5 år efter – døjer jeg stadig med problemer.
Jeg har dog lært at leve med de signalerne og tilpasse mig min skade. Jeg troede at alt ville være i den skønneste orden efter blokaden, men har læst mig frem til, at dette behøver det ikke at være hver gang – som i mit tilfælde.
Jeg har tilmed tilføjet svømning og MTB i min træning – som skal kompensere alt løbetræningen.

Derudover har jeg døjet med lidt skinnebensbetændelse efter at jeg er flyttet til København. Jeg har aldrig løbet så meget på asfalt, hvilket mine ben skal vænne sig til. Samtidig så prøver jeg at løbe varieret og på stier og i terræn i forbindelse med min orienteringsløb.