Sammen med ham der på billederne 🙂 Vi var der for at fejre hans fødselsdag i tirsdags. Det var et virkelig lækkert måltid, og vi brugte hele aftenen der. Det tager jo lidt tid at få spist så mange retter.

Den har gjort ondt siden jeg var i Canada og løbe orienteringsløb. På lang kom jeg hjem med et kæmpe blåt mærke og hævet omkring mærket på foden. Mærket sad på venstre fod ved svangen. Efter et par dage gik det væk, men ømheden fortsatte. Det gør ondt både når jeg går og løber. I torsdags vågnede jeg og foden var fuldstændigt hævet. Det gjorde at jeg ringede til lægen for at få en tid. Jeg kom til dagen efter og fik efterfølgende tid til røntgenfotografering, hvor de fik taget et par fotos. Det kan godt være at en flid af knoglen er faldet af. Ellers kan det være at en sene har sat sig i klemme. Jeg venter nu svar fra lægen, som vil behandle billederne. Indtil da skal jeg holde foden i ro.

Er der nogle af jer som har haft lignende skader?

For godt 6 år siden løb jeg mit sidste Danmarks Mesterskab i Orienteringsløb – eller det troede jeg i hvert fald på dette tidspunkt. Jeg var ramt af en alvorlig knæskade – som gjorde at træningen i længere perioder stod på standby, jeg var blevet taget af juniorlandsholdet, mine håb og drømme med løb var bristet, og så havde jeg mistet motivationen for løb fuldstændigt.

I går, lørdag den 23.august står jeg i startboksen til Danmarks Mesterskaberne i Mellemdistance i Nørreskoven ved Farum.

6 år er gået, og imellem tiden er jeg blevet “voksen” og derfor rykket op i D21.
Jeg havde svoret mig selv dengang, at jeg aldrig ville løbe igen og at se mig ude til et konkurrence løb ville bestemt ikke komme til at ske.
Men hvordan er det så gået så vidt? 🙂

Trods regn, tunge ben og bom ved en del af posterne i skoven, så havde jeg en skøn tur i skoven.

 Søndag stod den på den legendariske 10 mands stafet: Midgaardsormen. Jeg havde fået 9. turen. Første turen går kl.3 om natten og derefter fortsætter turene til alle er færdige. Noget af et løb – og vildt fedt.

Ja, det er et godt spørgsmål. Mange har skrevet indlæg, blogs og artikler om hvilke sko der er de bedste. Ligesom almindelige løbesko, så er det en individuel sag – vores fødder er forskellige bygget og vi har forskellige behov. Som Moses Løvstad skriver på sin blog, så er der ikke en trailsko som dur til det hele – man må vælge, hvilke faktorer der er vigtigst for en selv. Derudover skriver han om sine erfaringer på bloggen – hvilket er super lærerigt.

Aktiv træning stiller 5 fokuspunkter i deres artikel, såsom støddæmpning, mønsteret på sålen, vandtæthed, vægt og pasform. Disse synes jeg er hver at have in mente, når man kigger efter sko.

Jeg har tidligere døjet med vabler på hælene, så derfor var det vigtigt for mig at finde en sko, som havde en blød pasform. For godt og vel 1/2 år siden købte jeg et par Inov8 x-talon 212 hos Løberen.  De er både bløde i sålen og i formen, og virker derfor ikke stive at løbe i. De er super rare for mine hæle, da jeg endnu ikke har opleveret vabler på hælen. Nogle gange kan jeg godt ønske, at snorebåndene er mere hårde, da de kan være svære at stramme, så de ikke sidder løst på foden. En ulempe ved skoene er at de bliver hurtigt slidt. De er allerede ved at være løse ude forenden mellem sålen og selve skoen. Men alt i alt er jeg super glade for skoene!

I dag har jeg løbet orienteringsløb i Broby Vesterskov ved Sorø i konstant regnvejr.

Jeg kom rundt på de 6,9 km. på 52.09 min. som rakte til en 3. plads i min klasse. Klubben var pisse seje og vandt det hele. Næste gang skal vi så løbe om oprykning til 1. division.

/Camilla